Château La Maltroye syner ikke af meget når man kommer spadserende ned gennem den lille snævre Rue de la Murée i centrum af Chassagne-Montrachet. En høj mur, en stor tung sort støbejernsport som skærmer for nysgerrige blikke og så bare en lille marmorplade ovenover klokken som fortæller at vi er på rette sted.
Ikke desto mindre er udtrykket "Château" ganske berettiget - i hvert fald i Burgundisk forstand. Spadserer man ud i vinmarken på den anden side af bygninger åbenbares et vidunderligt sirligt restaureret hus fra det bedre borgerskab bygget i attenhundredetallet på resterne af en udbrændt bygning fra det 15. århundrede. Og nok så vigtigt: Der er bygget ovenpå den smukke velbevarede hvælvede kælder fra samme periode. Om aftenen når bygningen bliver belyst i varme gyldne nuancer fornemmer man for alvor herskabeligheden.
Det er Jean-Pierre Cornut som både er ejer, vinmager og på sin vis 3. generation af familien på Château de la Maltroye. ”På sin vis” fordi ejendommen inklusive 9 af de nuværende 15 ha. i 1940 blev købt af Marcel Picard, som efter hans første hustrus død fandt sammen med Jean-Pierres bedstemor Anna Stoeckel, som medbragte sønnen André (Jean-Pierres far) fra sit første ægteskab.
På muren der delvis omkranser Premier Cru marken Clos de Maltroye, der oprindelig var slottes frugthave, finder man en henvisning til "Picard-Stoeckel Proprietaires". Men bindestregen viste sig at være skrøbelig, og i 1980'erne udkæmpedes en opslidende strid mellem de to familier, som endte i retten, men egentlig først fandt sin afslutning, da Picard-fløjen valgte at sælge deres andele.
André Cornut var også Air France Pilot, men formåede at engagere sig i både slottet og familiestridighederne i omkring 20 år indtil helbredet begynde at svigte, og han i 1993 lod next generation komme til. Det var kort tid efter at den endelige overtagelse af ejendommen var faldet på plads.
Jean-Pierre, der oprindeligt er uddannet ingeniør og i en årrække arbejdede for Dassault-Aviation, har siden brugt sin viden fra sit fag til at implementere en række tekniske forbedringer i kælderen og produktionen, og i de år der er gået, er han blevet kendt og respekteret som en af de mest perfektionistiske og detaljeorienterede vinmagere på hele Côte-de-Beaune. Det ses på bygningerne, det fornemmes i kælderen og det smages i vinene, hvor de hvide i enhver forstand glimter og hvor hans passionerede arbejde med Pinot Noir får os til at forstå hvorfor de røde vine engang dominerede i Chassagne-Montrachet.
