Cortijo los Aguilares RONDA
Cortijo los Aguilares er beliggende i Ronda en af Spaniens kronjuveler og største turistattrationer. Vingården står selv på listen over seværdigheder i området. Vi sælger rigtig meget af vinene her på siden af samme årsag. Turister der vender hjem søger on-line og vi kommer frem som importør i Danmark og det er vi meget stolte af.
Bibi Garcia er hjernen bag vinene og hun gør et eminent job. Hun har også klimaet til hjælp. Her i højden afkøles vinene om natten af kulden fra bjergene og disen fra havet. Det giver en elegant og velintegreret syrebalance i vinene. 
Der laves vine, der i stilen minder meget om Pingus. Det er en kraftig frugrig stil, som man bare bliver afhængig af.
Mange af vinene produceres i små mængder, så det er med at slå til, når de endelig er hjemme.
Der laves bla.vine på pinot noir og petit verdot, men også vine med flere druer som Pago Espino. Den laves på tempranillo, syrah og petit verdot.