Guado al Melo BOLGHERI

Guado al Melo startede i 1999, hvor den berømte vinprofessor Attilio Scienza sammen med sønnen Michele, plantede de første druer til det, der idag er en af de mest kendte vingårde i Bolgheri.
Vi er stolte af at være forhandler af Guado al Melo i snart 13 år.
I 2016 bleve Guado al Melo kåret til den vingård, der havde udviklet sig bedst i hele Italien af Gambero Rosso.
Der er heller ikke andre vingårde i Bolgheri, der har opnået tre glas af Gambero Rosso for deres hvidvin og Bolgheri doc vin, men det har Guado al Melo!
Der produceres to hvidvine og fire rødvine. Topvinen hedde Atis, der i aktuel årgang har fået den næsthøjeste rating lige under Sassicaia. Atis 2019 har i øvrigt lige fået tre glas af Gambero Rosso og frigives inden længe fra vingården!
På vingården er der opført et lille museum om etruskernes færden og vindyrkning i Toscana. Der forefindes også et bibliotek med den største samling af vinlitteratur i verden- hele 15000 bøger.
Det er en vingård man ikke kan komme udenom, når man er på ferie i området. Ønsker i en særsmagning på vingården kan det arrangeres gennem Diovino.